Du er her: Forsiden Nyheder AMS robotmalkning i bestående kvægstalde

Print siden Print siden

AMS robotmalkning i bestående kvægstalde


Af Bygningskonsulent Poul Pedersen, Bygningskontoret NORD

 

Igennem de sidste år er der installeret rigtigt mange malkerobotter i danske kvægstalde.
Danmark er faktisk det land i hele verden, der har flest installerede AMS i forhold til koantal og antal besætninger. Selv i meget store besætninger, vælger man tit i dag AMS malkning. Det skyldes faktorer, som jeg ikke her vil komme nærmere ind på.

 

Bestående kvægstalde.
Langt det største marked for AMS installationer i Danmark, er i bestående kvægstalde.
Det er specielt de mange stalde, der er bygget i 1980érne og optil år 2000.
Her er det ofte 3 rækkede stalde med foderbord i midten, typisk stalde med plads til 120-140 køer.
Mange af disse stalde er særdeles velegnet til AMS malkning, men det er min erfaring igennem mere end 30 år med staldindretning af malkeanlæg og 8 år med AMS malkning, at der er nogle forudsætninger der skal være tilstede, for at AMS løsningen bliver optimal.

 

Staldlayout.
I de 3-rækkede stalde er det en god løsning at placere AMS på tværs af stalden, f.eks. ved indgangs-enden af den eksisterende malkestald, som oftest er beliggende i hjørnet af stalden.
Køerne kan her nemt se AMSèrne, og har god adgang til dem. De er samtidig vant til logistikken ved malkning i malkestalden.
Det er vigtigt, at der god plads imellem AMSèrne, så det ikke hindrer ind- og udgang til og fra AMS.
Ligeledes er det meget vigtigt at vente/opsamlingsområdet, er stort nok foran AMSèrne.
Det kan blive nødvendigt at inddrage nogle enkelte sengebåse til opsamling, men det betaler sig.
Ved styret kotrafik kræves der mere plads, da eventuelle selektionsbokse fylder en del.
Det er en dårlig ide, at have vandkar placeret på opsamlingsområdet, da det giver uro og for mange køer på området. Flyt vandkarret væk fra opsamlingen, f.eks. til foderbordet, hvis det er muligt. Vi får de nymalkede køer væk fra området, og de får derved hurtigt adgang til rent og frisk vand.

 

Kokomfort.
Der bør være, og er tit i forvejen, spalter på opsamlingsområdet, gerne med gummibelægning, da det ved fri og også styret kotrafik, er med til at trække køer til malkeområdet. Specielt dårligt gående køer søger efter blødt underlag, og det kan være medvirkende til, at færre køer skal hentes manuelt til malkeområdet.
I de nævnte type stalde er der ofte i forvejen, et antal sengebåse til fraseparerede køer. Det er vigtigt, at disse bibeholdes, og er der samtidig også mulighed for at etablere 1 -2 dybstrøelsesbokse, kan det næsten blive optimalt. Boksene kan ofte etableres hvor den gamle malkestald var beliggende.


Der er mange andre faktorer der bør undersøges og gennemarbejdes, inden man tager beslutningen om at overgå til AMS malkning. Det tager vi en anden god gang, men jeg kan kort nævne nogle her.

 

- Den optimale køle- og energiløsning.


- Hygieine i AMS området og mælkeudleveringsrum.


- Forselektering af køer. ( Jersey )


- Styret eller fri kotrafik.


- Klovbad m.m.


- Management i AMS besætninger.


Rådgivning.
Det er en ide at kontakte en uvildig, som har erfaring med kotrafik, AMS malkning og den rigtige køleløsning, inden man beslutter sig.
Bygningskontoret NORD i Aalborg  har den ekspertise, og kan give en hurtig rådgivning.
Med mine mange års arbejde med indretning af kvægstalde, og salg af produkter dertil, er jeg ansat på Bygningskontoret, for at kunne hjælpe og rådgive mælkeproducenterne på dette område.
Ikke blot indretning til AMS malkning, men også til store malkecentre med traditionel malkning.

 

Vi er to personer på Bygningskontoret NORD, der samtidig også er medlem af det landsdækkende team i Dansk Landbrugsrådgivning - DLBR kvægstalde.

 

Teamet består af erfarne konsulenter, der i det daglige udelukkende arbejder med kvægstalde. Vi mødes jævnligt til erfamøder, men kigger også på stalde, og søger viden og erfaring, udenfor landets grænser. Vi kender kort sagt køerne – og deres ageren i de forskellige staldsystemer.

 

Ring til os på 96345250 og lad os snakke om dine køers og dit staldanlægs muligheder.