|
Myndigheder
Når det gælder byggeri på landet er der en masse specielle krav der skal overholdes, hvad enten det gælder opførelse/ ændring af bolig, udvidelse af bedrifter med dyrehold – eller byggeri af haller / lagre mv.
Når det gælder driftsbygninger, rådgiver vi i tæt samarbejde med miljø- og produktionsrådgiverne i de landboforeninger, der ejer os. Ved denne tværfaglige rådgivning, får du den bedste indgangsvinkel til den rigtige produktion, i forhold til dine ønsker og de miljømæssige krav fra samfundet.
Der er meget lovgivning på området ”Byggeri på landet”, og den ændrer sig hele tiden. Med vores rådgivning, får du til enhver tid den sidste nye lovgivning med i vurderingen.
Vi har et tæt samarbejde med Landscentret i Skejby og en god dialog med de offentlige myndigheder. Vi har derfor det optimale udgangspunkt, for den rådgivning vi yder, med udgangspunkt i den konkrete opgave.
Alt efter arten af dit projekt, kan myndighedsbehandling omfatte miljøgodkendelse, dispensationsansøgning, landzonetilladelse, og/eller byggeanmeldelse eller byggetilladelse.
Du skal huske at hvis en miljøgodkendelse er nødvendig – skal denne først gennemføres – før byggeriet kan byggesagsbehandles hos myldighederne. Dette er to forskellige sagsgange. Dette betyder også at en miljøgodkendelse i sig selv, ikke er en tilladelse til at bygge.
Alt byggearbejde skal således enten anmeldes, eller der skal søges byggetilladelse. Der er mange lovbestemmelser, der skal tages hensyn til, herunder også brand og afstandskrav og her har bygningsrådgiverne væsentlig erfaring med at håndtere papirgangen, og med at sørge for at alt bliver husket og udført korrekt.
Det er desuden nødvendigt med ansøgning efter planloven når et byggeri ønskes placeret i det åbne land, og der kan i nogle tilfælde være behov for at søge om dispensation i forhold til andre bygninger, skel, vandløb eller lignende, også her kan vore bygningsrådgivere være dig behjælpelig.
Kontakt os for en konkret samtale om dine muligheder.
|